Elsebet Bondgaard

Dramatiske raku brændinger, perler til pilefletteren, stentøjsvasen til sommerblomsterne – eller fine porcelænsperler i et armbånd eller et par kreoler. Det er vinduet ind i min verden af keramik. 

Jeg har siden 2009 haft eget værksted, hvor jeg arbejder med en række forskellige teknikker indenfor keramikken.

Det smukke hvide porcelænsler bliver til unikke perler og færdige smykker.

Stentøjsleret drejes i organiske former og fremstår ofte færdige med silkematte eller afdæmpede blanke glasurer.

Den største begejstring opstår ved raku brændingen. En levende proces med hurtige resultater, som oftest overrasker. Den sorte skærv dukker op, hvor keramikken ikke glaseres. Smukke krakeleringer og skinnende bliver keramikken, hvor den er glaseret. Af ild og røg dukker de smukkeste overflader frem.

Jeg fascineres fortsat af keramikken mange muligheder, som bare venter på at blive udforsket.

De senere år har jeg deltaget ved en række markeder og udstillinger i lokalområdet omkring Struer.

Jeg holder åbnet i værkstedet efter aftale. Derudover sælges særligt mine porcelænssmykker fra min webshop på hjemmesiden.

KONTAKT

WEB:
www.bondgaardkeramik.dk

Find mig også på Facebook og Instagram under profilen Bondgaardkeramik

MAIL
elsebetbondgaard@gmail.com

Tlf
2134 3565