Velkommen

Hvornår?Hvor?Hvad?
Værksted,
Vitavej 54, Odder
Ring for aftale
2897 3347
10. juli 2024
Kl. 10 – 18
Havnen i SkælskørKeramikfestival
21. sep. 2024 kl. 10-16Skt. Lukas Kunstforening, AarhusKunsthåndværkermarked
22. feb. – 22. mar. 2025Skærbækcentret, SkærbækKunst- og kulturevent

Jæger Keramik 2013

 

 

 

“Sat i skak”, Kunstværket, 21. nov

PRESSEMEDDELELSE

Skak og keramik i Kunstværket, VitaPark

Kirsten Jæger udstiller 4×4 meter stort værk.

Kunsthåndværkeren Kirsten Jæger udstiller fra 21. nov. i Kunstværket i VitaPark et 4×4 meter stort værk med titlen “Sat i skak”. Kirsten Jæger har arbejdet med keramik i mere end 20 år, og bevæger sig med dette værk et skridt ud over håndværket ved at stille en række spørgsmål i forbindelse med værket.

Opstillingen i værkets skakspil er opstillingen hvor verdensmesteren Kasparov opgiver matchen mod IBMs computer Deep Blue i 1997. Det var første gang at en regerende verdensmester måtte opgive overfor en computer og kaldes af nogle et vendepunkt i forholdet mellem menneske og maskine. Fra da af overgik computerens regnekraft i praksis menneskehjernens regnekraft, men hvad betyder det så? Betyder det at maskinen er klogere end mennesket? Eller er spørgsmålet forkert stillet?

Udtrykket “Sat i skak” betyder at være truet og at have mistet nogle udveje. Er vi som samfund sat i skak og kan vi, som Kasparov, se 15 træk frem i tiden og vide hvad vi bør gøre, eller er menneskelivet netop meget mere end et skakspil der kan analyseres? Overlader vi måske alt for mange beslutninger til analytikerne, i stedet for at tage stilling til hvad der er rigtigt og forkert?

“Skak har altid været opfattet som et spil for analytikere, systematikere og alt det jeg IKKE er”, siger Kirsten Jæger, “men når jeg fornemmer at analyse og økonomiske kalkyler er det eneste der tæller, så har vi jo reduceret mennesket til at være en maskine?”

Et tårn tager form
Et tårn tager form

Hvor: Kunstværket, VitaPark, Odder
Hvornår: Fernisering lørdag 21. nov. 2015 kl. 14 – 17
Hvornår: Fre-søn kl. 14-17 frem til 13. dec. 2015

 

 

 

Sat i skak

Kulturfestival, VitaPark – 22. aug. 2015

22. august 2015 vil VitaPark, Odder, summe af liv i alle hjørner og kroge. Temaet er “Skrøner” som belyses fra et væld af vinkler.

Fra programmet:

Fra skrønebænk til skrønemur
Mellem Kl. 10 – 16.00 – Kirsten Jæger Keramik
Kom og sæt dig på skrønebænken i keramikgården ved Jæger keramik. Her kan du få fortalt en rigtig skrøne, digte med og lave dit personlige bidrag til en skrønemur. Rakuovnen er tændt og dit værk bliver brændt og sat op på muren imens du er på besøg. Det levende og rustikke værkstedsgalleri er åbent.

Se hele programmet på kip-odder.dk

2015-Skroener

Ukrukket krukkeri