Knivmager Henning Andersen som gennem en del år har lavet unika knive til jagt-fiskeri- svampeknive. Jeg arbejder primært i den nordiske stil. Derudover arbejder jeg meget i håndsyet læder, primært bælter, pennalhuse, tasker og andre ting. Derudover holder jeg en del kurser i læderarbejde.
Ved siden af det kreative tilbyder jeg slibning af knive og sakse.
Jeg arbejder med keramik…
fordi jeg ikke kan lade være
Jeg har arbejdet med keramik de sidste ca. 20 år, og har stor glæde ved at eksperimentere med både form og farver. Min keramik er forarbejdet i hånden, så hvert enkelt stykke er unik. Der bliver kælet for detaljerne, og ofte er værkerne blevet brændt adskillige gange, indtil det ønskede resultat er opnået.
Naturen er min store inspirationskilde med dens organiske former og fantastiske farver. Mit udtryk er en blanding af noget rustikt og feminint tilsat en god mængde fantasi.
Jeg arbejder primært med stentøjsler og porcelænsler.
Jeg arbejder med applikationer på sjaler, jakker, kjoler og andet, helst fremstillet specielt til den enkelte, og gerne efter dine egne ideer og ønsker.
På min hjemmeside kan du se flere eksempler på min produktion
Jeg kan træffes alle ugens syv dage – også gerne om aftenen.
Dramatiske raku brændinger, perler til pilefletteren, stentøjsvasen til sommerblomsterne – eller fine porcelænsperler i et armbånd eller et par kreoler. Det er vinduet ind i min verden af keramik.
Jeg har siden 2009 haft eget værksted, hvor jeg arbejder med en række forskellige teknikker indenfor keramikken.
Det smukke hvide porcelænsler bliver til unikke perler og færdige smykker.
Stentøjsleret drejes i organiske former og fremstår ofte færdige med silkematte eller afdæmpede blanke glasurer.
Den største begejstring opstår ved raku brændingen. En levende proces med hurtige resultater, som oftest overrasker. Den sorte skærv dukker op, hvor keramikken ikke glaseres. Smukke krakeleringer og skinnende bliver keramikken, hvor den er glaseret. Af ild og røg dukker de smukkeste overflader frem.
Jeg fascineres fortsat af keramikken mange muligheder, som bare venter på at blive udforsket.
De senere år har jeg deltaget ved en række markeder og udstillinger i lokalområdet omkring Struer.
Jeg holder åbnet i værkstedet efter aftale. Derudover sælges særligt mine porcelænssmykker fra min webshop på hjemmesiden.
Min produktgruppe er primært boligtekstiler: tehætter, stempelkandevarmere, tasker, toilettasker og kosmetikpunge. Alle produkter er syet i stilfulde tekstiler og udført i et minimalistisk design med en velvalgt detalje. Det giver en sammenhængende linje i mine produkter.
Jeg går meget op i kvalitet og fremstiller selv alt i mit værksted, hvor materialer og håndværk altid er af højeste kvalitet.
Om mig selv kan jeg fortælle, at jeg er uddannet lærer i tekstilfag og har arbejdet professionelt med faget i mere end 20 år – jeg kan ganske enkelt ikke lade være med at arbejde med tekstiler.
Materiale, teknik, farver og ornament er grundlaget for, og min inspiration til, at designe tekstileprodukter. Jeg arbejder med fabulerende mønstre på tekstiler. Tekstilet er blødt og bevægeligt og danner forskellige strukturer. Denne flade danner uendelige muligheder for at lege med gentagelsens magi.
Fotos bliver stiliserede og det genkendlige bliver til symboler og ornamenter der sammen med farver og farvespil giver en helhed i de håndoptrykte og ofte indfarvede tekstiler.
Jeg er uddannet tekstilformgiver og arbejder med tekstiltryk inden for både formidling og produktion.
I mit kælderværksted har jeg en fortløbenede produktion af interiørtekstiler og accessories til dem der prioriterer unika og godt håndværk.
Jeg har gennem flere år beskæftiget mig med at væve. Først i Gudrumholm husflidsskole men i de sidste par år som medlem af Himmerlandsvæverne. Vores vævestue er i et lokale i Rostrup Klubhus.
Jeg fremstiller mine håndarbejder af garner. Gerne hør, uld og bomuld. Det er fortrinsvis vævede tekstiler, som tørklæder, viskestykker, dækkeservietter, som fremstilles. At væve er en lise for sjælen.
Vi bor på en ejendom “Horn Skovgaard”, hvor vi har en besætning af Gotlandske pelsfår.
Primært forarbejder vi skind og uld fra disse får til bl.a. dejligt garn, men vi (jeg) udvikler også opskrifter og sælger “strikke-kit” (garn + opskrift), samt har mange færdigstrikkede modeller (fortrinsvis sjaler og ikke bluser) – alle af eget uld i grå nuancer.
Sekundært laver jeg glaskunst og håndlavede perler – alt sammen med til at sætte lidt farve på en ellers “grå” udstilling!
Jeg er vokset op ved Rude Strand og vendte tilbage til Odderegnen i 2009 efter studietid i Århus og Kolding samt udlandsophold. Har i dag værktsed i VitaPark.
Naturen og omgivelserne på egnen er en vedholdende inspiration, som jeg ind i mellem bruger helt direkte som dekoration til mine fade. Det kan være krydderurter, bregner eller ukrudt fra haven, som giver aftryk og udtryk.
Brugsting har altid interesseret mig og udfordringen at forene brugsværdien og det æstetiske.
Desuden laver jeg øreringe i indfarvet porcelæn. Formenen laver jeg selv efter knapper fra oldemors gemmer eller også standses de ud med små kagedekorationsforme.
Camilla With Aasager f. 1972
Uddannelse:
Designskolen Kolding 1994 – 2000.
University of Ulster, Art College Belfast 1998-99.